DSC 9850

Det er tid til en ny luge! På toppen af vores LMC, er der med lind og gavmild hånd, drysset flere luger som bidrager til herligt lys i vognen. Det er vi meget glade for....

Men nu er det til at skifte én af dem.

Den er for grim

Forrest i vognen, er der monteret to klare luger (REMIS) på 40 x 40 cm., ém over sengen og én over potten. De giver fint lys og rigeligt med udluftningsmuligheder, og når solen er væk, kan man sidde og filosoferer med kig til stjernerne.

Over siddegruppen er den store HEKI placeret. sådan en er jo nærmest et must i en vogn i dag, og der ikke meget dårligt at sige om den.

Bagerst - over køjen, som ikke længere er en køje - sidder en 28 x 28 cm tvangsudluftnings, mat-hvid og beiges(!), grimrian som jeg længe har haft våde drømme om at udskifte til noget andet. Nu er det tid!

DSC 9865

Den hæslige beige(!) tagluge indvendig. Efter jeg ødelagde nettet med støvsugeren

Afmontering

Afmontering af lugen er nemt, eller rettere, det kræver ikke stor teknisk snilde at pille den ud. Nemt, ville nok passe bedre hvis der ikke var alt det lækre fuge-klister, som kan være temmeligtgenstridigt at få af.

Der sidder seks skruer i rammen indvendigt, og de skal selvfølgelig ud, hvorefter rammen kan pilles af. Det ret simpelt. Skruerne skal bruges igen, så lad være med at kyle dem ud.

Når rammen er væk, får man det første indtryk af hordan kontruktionen har det, under alt det plastik. Der er ingen tegn på fugt i vores, men det havde jeg nu heller ikke forventet.

DSC 9870Ud med skruerne. Gem dem!

DSC 9875Lugen uden indvendig ramme

Use the force

Lugen sidder fast i butylfugen, og den sidder godt fast, så der skal mases lidt for at få den ud. Jeg presser til indefra til den giver sig, men hvis du skal bruge samme luge igen, så skal den løsnes lidt med en kniv eller andet udefra, så du ikke ødelægger den.

Når fugen løsner sig, og trækker lange tråde som gennemgnasket tyggegummi, er det et tydeligt tegn på at den ikke har været utæt. Jeg syns dog at fabrukken har været lidt rigeligt gavmild med det sorte klister.

Det kan være en fordel at skære eller klippe klistertrevlerne over, da de ellers bliver meget lange og ligger sig på taget. Over selvom de er gamle, sidder de sig godt fast.

DSC 9880Yummy, yummy.....

Afrensning

Det skal ny fuge til den nye luge (hey - det rimer), så det gemle skal renses af, også selvom det stadig klistre fint. I teorien kan man godt lade noget af det sidde, hvis det altså sidder godet fast, og man søger for at have en jævn overflade.

Jeg vælger nu at skifte fuge-farve, fra sort til grå fordi jeg synes det er pænere, så for at det sort ikke kan ses, afrenser jeg taget helt. Ok - indrømmet - det ville jeg nok have gjort alligevel, da jeg jo er lidt hysterisk, men jeg skrev også "i teorien"......

Afrensningen er ikke i nærheden af noget man normalt vil betegne som morsomt. Det tager tid, klistre til fingrene og det sidste afrenses med rensebenzin, og det opløste fuge sviner rigtig meget.

DSC 9883Afrenset tag og den indvendige ramme (ikke alle vogne har ramme)

Den nye luge

Den nye luge skal ligges løst i hullet inden den monteres helt, for at sikre at den passer. Der kan være små variationer, som gør at hullet skal udvides lidt, eller der kan være kanter der skal files lidt. Vores passer dog fint.

På bagsiden af lugen er det et spor som skal fyldes med butyl (aldrig andet end bytul!), og det er hver at huske at man faktisk ikke kan fylde for meget i. Det bliver dog ikke så pænt, så tricket er at finde den præcise mængde. Kommer der for lidt i, er det om igen.

"Tutten" på butyl tuben, skæres først fladt så den passer med sporet i lugen, og derefter laves der en "trekant" i tuden, så fugen bliver spids.

DSC 9890Sporet i lugen, spidsen på fugen.......

Montering

Lugen lægges forsigtigt i hullet, uden at smøre fuge ud på taget. Pas også på du ikke for fuge på fingrene. Butyl er meget klistret når det kommer ud af tuben, og det lugter en lille smule af gnu i brunst. Eller noget lignende.

Lad være med at trykke på lugen, for at få den til at sidde fast. den skal selv trække sig på plads, når rammen monteres indvendigt.

Skruerne strammes på tværs, så trykket fordeles jævnt. Skruerne skal kun lige strammes til, og det er ikke en god idé at bruges skruemaskine eller ligende. Når de er strammet nok, kommer der en jævn pølse af butyl ud ved kanten. Der skal komme fuge ud, gør der ikke det er der ikke nok og så må lugen af igen. Det nytter ikke at stramme skruerne mere for at få mere fuge ud, da det for lugen til at løfte kanten fra taget.

OBS: Den nytter ikke at smøre butyl på udefra. Fugen skal ind under lugen.

DSC 9895

Monter rammen

DSC 9903Færdig. Perfekt pølse hele vejen rundt

Herligt arbejde

Skift af luge som den her, er et rigtig godt gør-det-selv projekt. Det kræver bestemt ikke nogen særlige færdigheder og der er helt sikkert mange penge at spare i forhold til at betale en forhandler for at lave det.

Lugen koster omkring kr. 500,- (+/-), på nettet, og så så skal der noget fuge til. Det koster kr. 1-200,- alt efter mærke og forhandler.

DSC 9900Færdigt resultat invendig

God fornøjelse, hvis du skal igen med et lignende projekt.

Bookmark and Share
cookieassistant.com