DSC 8943

"Som du allerede har fået at vide, har du vundet et sæt Peggy-Peg". Ordlyden kommer fra det brev, der fulgte med, da jeg åbnede min pakke med Peggy Peg.

Jeg havde dog intet fået at vide og har glemt, hvilken konkurrence det var, men gratis er jo godt, så hvem klager?

Svine-pløkker?

Nogen gange er det en gåde, hvem der finder på navne til ting. Hvordan de er kommet frem til navnet på dem her, ved jeg ikke. Peggy minder mig om en gris og peg betyder pløk, så svine-pløkker it is.

Mere morsomt bliver det med deres slogan "The next generation fastspændingssæt", som straks leder tankerne hen på både de De Nattegale i The Julekalender og Villy Søvndal!

Sjove navn og spøjse oversættelser, eller ej, så var jeg glad for mit nye sæt, så jeg endelig kunne teste dem lidt.

DSC 8943

Mit fine nye sæt, med de mange sprog

Over en million solgt!

Der er solgt over en million af Peggy Peg, pløkkerne, så andre end jeg har ment de var værd at prøve. Jeg har da heller ikke rigtigt kunne finde noget negativt om dem på nettet.

Jeg har prøvet at hitte ud af om den ene million udelukkende er pløkkerne, eller om det også dækker nogen af de mange andre ting firmaet laver, men uden held.

Rundt på pladserne lægger man ikke mærke til meget andet end det orange "storm-bånd", som ses henover en del fortelte.

DSC 8941

Det orange storm-bånd, set på vores fortelt

Mange dele i sættet

Der er mange dele i sættet jeg modtog. Nogle fødder til stængerne i teltet, et storm-bånd, nogle fjedre, mange pløkker i flere størrelser og noget værktøj til at skrue dem i med.

Jeg pakkede sættet ud, netop som vi skulle sætte vognen op på en efterårsplads på Emmerbølle Strand Camping, så jeg var mest intresseret i noget der kunne sikre telte mod blæst.

Storm-stroppe-båndet var derfor det, jeg hev fast i først.

DSC 8946

Noget af indholdet i pakken

Far er ikke sur, far er skuffet!

Jeg kastede mig straks over opgaven med båndet, og blev allerede her lidt skuffet! Jeg kan godt li' når ting er lavet ordentligt. Også selv om det bare en en håndfuld plast i sjove farver, og her er det ligesom om noget er gået galt.

For enden af stroppe-båndet, sidder der en ring som i sin udformning ikke rigtigt passer til den fjedre der skal bruges. Fjedren passer så heller ikke rigtigt i den fod som fjedren skal sidde i.

Det virker mest som om man har gået lidt rundt i gemmerne og fundet ting, som er gået tabt i en anden produktion.

DSC 8939

Det underlige fjedre-fod arrangement

Brug af pløkkerne

Efter samlingen af foden skal pløkkerne skruges i, og jeg vælger til at starte med, at bruge det medfølgende plastikværktøj, til at skrue de længste - og meget kratige pløkker i med.

Det viser sig dog lidt umuligt, da den lange fine sommer har gjordt underlaget sten hårdt, og jeg ender med at bøje værktøjet! Efter lidt mindre pænt sprog skifter jeg derfor til mit eget, bedre håndværktøj, og kan så skrue pløkken i. Næsten da.

Faktisk er alle pløkkerne så svære at skrue i, at jeg helt dropper at prøve stang-fødderne.

Fidusen udeblev

Måske er det mig, der ikke kan se fidusen - og indrømmet, vi har heller ikke prøvet dem i storm - men jeg tror altså, jeg ville være mere end skuffet, hvis de ikke havde været gratis.

Pløkkerne virker godt forarbejdet, men det hjælper jo ikke meget, hvis de alligevel ikke kan komme i jorden? Stroppen over teltet er et kapitel for sig, da det i blæst, ofte "flapper" oven på teltet, som en så irriterende lyd at man er nød til at pille det af.

Men mere skuffet end sur, må være passende da de jo var gratis. Men sikkert er det, jeg køber ikke flere, og anbefaler dem ikke. Selvom der er solgt en million! Så er der bare det der med, om jeg nu er nød til at bruge dem, når jeg nu har dem? For hvad nu hvis??? 

Bookmark and Share
cookieassistant.com